Forside   |   Om os   |   Kompetencer   |   A-Z tillid   |   A-Z kvalitet   |   Leveringssikkerhed   |   Kunder   |   Downloads   |   Kontakt

40 års jubilæum fejret på vulkaner

ImageKvisgaards Maskinfabrik A/S har netop fejret 40 års jubilæum. I den forbindelse valgte vi den traditionelle reception fra og inviterede i stedet alle medarbejdere på en stor rejseoplevelse til Island.

Dygtige medarbejdere er kernen til succes
Baggrunden for valget var, at det i høj grad er medarbejdernes fortjeneste at Kvisgaard er nået til, hvor vi er i dag. Virksomhedens forretningskoncept har ændret sig markant de seneste år. Blandt andet med satsninger inden for forsvars- og aerospaceindustrien, hvor der stilles ekstremt høje krav til kvalitet, dokumentation og materialers sporbarhed.

For at kunne levere til dette segment, hvor Kvisgaard har ambition om at være forgangsmænd i branchen, har vi investeret en del ressourcer på nye medarbejdere og kompetencer. Det har stillet store krav til organisationen som har formået at følge udviklingen og tilegne sig nye metoder og processer.

40 år fejret på Island – trods alt
At fejre jubilæet på Island viste sig dog at være en risikabel affære, da en askesky truede med en aflysning af turen, før den overhovedet var begyndt. Men heldigvis kunne flyet lette og bragte os alle til en stor rejseoplevelse. Programmet stod på besøg i Den Blå Lagune, White Water Rafting, oplevelser i den barske islandske natur, gourmetmiddage og meget mere.

Afrika NU
I forlængelse af 40 års jubilæet, har Kvisgaards Maskinfabrik støttet indsamlingen til Afrikas Horn
med 40.000 kr. 

Se de flotte og stemningsfyldte billeder fra turen her ...